Set fra sadlen - Michael Smith Larsen

Set fra sadlen - Michael Smith Larsen

Om bloggen

I denne blog vil jeg skrive om lidt og hvert - det sker jo at tankerne flyver når man bruger så meget tid på cyklen.
Du er velkommen til at skrive en kommentar til mine indlæg.

Fyen Rundt

Cykling - LandevejPosted by Michael Smith Larsen Mon, August 16, 2010 17:28:02

Så skete der igen lidt der er værd at fortælle om smiley

Igår stod den traditions tro på Fyen Rundt, hvilket er et løb jeg altid føler mig motiveret i og ofte har gjort det godt.

Tidligere havde jeg 3 gode år uden at være ude af top 8 samt 2 gange vinder af bakkekonkurrencen, så når jeg tænker tilbage på de gode stunder, så er der altid lidt mere smil på læben en søndag morgen i august...

Denne søson har ikke direkte været en dans på roser, manglen på motivation har medført mange tanker om fremtiden og meget naturligt, mangel på tilfredsstillende resultater.

Derfor var det også dejligt igår igen og kunne række en buket blomster over hovedet, endnu engang som vinder af bakkekonkurrencen...kan vel kaldes et lille hattricksmiley

Løbet blev ellers kørt i hæsblæsende tempo, flere større grupper rev sig løs, men hver gang blev det samlet, hvilket resulterede i, at jeg lige måtte lure min cykelcomputer efter 2 timers kørsel....47,6 km/t....smiley

Efter at have vundet første bakkespurt i Svendborg var jeg meget opsat på at holde mig fremme i Fåborg og da et udbrud blev kørt ind kort før Golfbakken, var jeg helt fremme. Jeg har altid hørt at angreb er det bedste forsvar, så afsted røg vi i en 8 mands gruppe og fik hurtigt et godt forspring.

Så noget nemmere blev det og hive endnu en bakkespurt hjem og med en "lead-out" i Michael Mørkøv blev det ikke sværere smiley

Desværre kunne Designa ikke, på trods af 12 ryttere til start, få mere en 1 mand med i udbruddet og de resterende 11 satte desværre jagten ind på os.
Så ikke langt fra Odense var eventyret slut og resten af dagen handlede bare om at gennemføre de 210 km.

Så nu står den på Post Cup næste weekend. Motivation, lyst og håb er steget og så kan jeg kun håbe på det bliver et godt cykelløb...

  • Comments(0)http://blog.smithlarsen.dk/#post37

Philly...

Cykling - LandevejPosted by Michael Smith Larsen Tue, July 06, 2010 22:18:31

Lidt flere billeder fra Philladelphia største endagesløb og træningen op til...og ikke om selveste ROCKY har sneget sig med på et af dem

  • Comments(0)http://blog.smithlarsen.dk/#post36

Big All

Cykling - LandevejPosted by Michael Smith Larsen Thu, June 24, 2010 09:32:12

Big All var vores lokale "guide" rundt på vores cykelture i Philadelphia. Disse bød både på små skovstier hvor der liiige kunne spares 23 meter og dødskørsel i lyskryds hvor kun All kom over uden rigtig at være i fare:-)

Big All og hans skur fyldt med diverse gamle cykeldele og andet (skrammel)

  • Comments(0)http://blog.smithlarsen.dk/#post35

Philadelphia

Cykling - LandevejPosted by Michael Smith Larsen Wed, June 23, 2010 08:35:12

Til ære for min farmand, Tåstrups bedste brandmand som nu nyder livet tilbagetrukket efter mange års tjenestesmiley

Den lokale brandstation hev da lige udstyret frem for de turistede danskere der kiggede forbi....læg mærke til farven, helt specielt for netop denne brandstationsmiley

  • Comments(0)http://blog.smithlarsen.dk/#post34

Halløj

Cykling - LandevejPosted by Michael Smith Larsen Fri, June 18, 2010 13:43:20

Hej alle

Så er det igen tid til en mindre opdatering, har da kørt lidt cykelløb siden sidst.
Der er ikke større bedrifter og fortælle om i tiden efter post cuppen, en 3 plads på Lolland måske.

Men en fed tur til USA er dog noget der er værd og fortælle om, super oplevelse og godt indtryk af det store land "over there".

For et par uger siden drog vi 8 ryttere afsted til Philadelphia, hvor vi d. 6 juni kørte Philadelphia international championship, et HC kategori løb, så niveauet var bestemt iorden med stjerner som Peter Sagan, Franchesco Chicci fra Liquigas, Matthew Goss, Team Columbia, alle med stærke hold i ryggen, samt et godt team BMC.

Det skal så lige nævnes, at ruten bestod af 10 omgange på en rundstrækning indeholdende 3 stigninger, mange sving og den værste af stigninger, en 6-700 meter stigning med stigningsprocenter på op til 25....puha...men for s.... en stemning!!

Skulle man nå målstregen, skulle man også lige tilbagelægge 250 kmsmiley

Vi fik dog af vide, at der ville blive lagt roligt ud i lang tid, sidste år havde en rytter fået 20 min. inden der kom gang i feltet.
Det havde arrangørerne så dog prøvet at undgå i år ved at indlægge en spurtkonkurrence, hvor der var betydelige point og hente indenfor de første 20 km.

Så over stok og sten gik det fra start og alt andet end en rolig start. det høje tempo fortsatte stort set gennem det meste af løbet, da feltet flere gange blev delt i grupper som jagtede hinanden.

8 gang over "the wall", som bakken blev kaldt, måtte jeg desværre opleve en større ophobning af mælkesyre i benene, et betydeligt nedslag i blodsukkeret og et meget ærgeligt exit af løbet.

Jeg ville meget gerne være kommet igennem, men 200 km. blev det dog til og super træning som jeg nok ikke havde opnået på anden vis. Og med min løbsmæssige baggrund indtil dato, må jeg jo nok være realistisk og accepterer at stæerne ikke vokser ind i himlen.

I ugen efter drog vi så til Washington, hvor 2 kriteriums ventede.

Inden da blev vi dog indtalleret privat, hvilket vi faktisk også blev i Philadelphia. Utroligt så venlige og gæstfrie ammerikanerne er, i Washington fik vi endda 3 mand stillet et hus til rådighed, hvor ejeren ikke var hjemme og vi så hende heller aldrig. Det tror jeg sjældent ville ske i DK.

I lørdags galdt det så et kriterium, gadeløb eller hvad man nu kalder det på en 1 km,. rundstrækning med 5 sving og så lige 100 omgange. Det længste og hårdeste gadeløb jeg til dato har prøvet med det største amerikanske profteams til start og over 30 graders varme.

Jeg kom dog igennem på en 20 plads, hvilket egentlig er ok. Jeg kan slet ikke klare den varme, og da jeg helt skeløjet og fuldstændig dehydreret steg af cyklen bagefter var jeg ved at dejse om...puha en omgang.

Dagen efter endnu et gadeløb, lidt mildere rute og distance, hvilket var fint. Jeg kom da også frem i afslutningen, men måtte mærke mit forhjul forsvinde ned i et større hul 400 meter for stregen med en øddelagt cykel til følge.....øv øv...men alt i alt en super tur og træningen kunne ikke findes bedre nogle steder.

Nu står den så på Post Cup på hjemmebane på søndag i Ålborg og så DM næste weekend....
Formen bør være ok, så følger hoved, held og ben med, så bliver det forhåbentlig nogle gode dage.

Her er så også lige dagens billede, jeg vil de næste dage lægge lidt billeder ind fra hvad der nu støder på min vej og nogle flere fra turen til USA...så kig forbismiley

Jamen er det ikke Michael Smith Larsen sammen med Miss America ved starten i Washingtonsmiley

  • Comments(0)http://blog.smithlarsen.dk/#post33

Noget jeg ikke helt forstår??

Cykling - LandevejPosted by Michael Smith Larsen Tue, April 27, 2010 22:52:09

Så kom Post Cuppen igang og jeg selv kan vel ikke være andet end tilfreds. Alt taget i betragtning, så kan jeg godt være ærgelig over jeg ikke fik næsen indenfor top 10, det tror jeg nu nok jeg kunne hvis jeg havde båret mig anderledes ad i spurten, men hvis og hvis.....Jeg er glad og tilfreds med at kunne sidde med i finalen, det havde jeg egentlig ikke troet på en så hård rute som den de havde fundet frem til os.

Når jeg ser på mine egne forberedelser, som stort set kun har stået på træning krydret med et kort indledningsløb med B og C ryttere (ingen fornærmelse) samt et forkortet etapeløb, sat op imod de ryttere der sad med i finalen, som alle har over 10-15 udenlandsstarter bag sig allerede, så var det vist fint.

Men til min egentlige grund til at skrive dette indlæg.

Som de fleste sikkert ved, så er der GP Herning på lørdag, hvor Team tenca/M1's manglende UCI licens ikke kvalificerer os til at deltage. Dog stilles der med et landshold, hvor der selvfølgelig er mulighed for os "ikke UCI" ryttere at deltage.

Når jeg så den seneste tid læser, at weekendens Post Cup ville fungere som udtagelse til GP Herning, så begynder jeg at undre mig når mandag ser på feltet.dk, hvem der er udtaget.

Nu er der jo 4 ryttere fra mit hold, hvilket er i sig selv er rigtig godt, jeg kan dog alligevel ikke finde frem til baggrunden for udtagelserne. Flere af rytterne gennemførte ikke i Vejle, hvilket jo i sig selv ikke er et godt tegn weekenden før et så hårdt løb som GP Herning i kategorien 1.1., samtidig med jeg ikke helt kan få resultater og udtagelse til at hænge sammen.

Selvfølgelig føler jeg mig selv forbigået, da jeg jo sort på hvidt kan se jeg har bedre resultater end de udtagne og samtidig gjorde det bedre i "udtagelsesløbet", men jeg føler samtidig med ABC's Michael Jæger som udover en flot 9. plads i søndags allerede har 2 sejre i år.

Hvorfor er han ikke med????

Hvorfor står der på nettet at Post Cup i Vejle er udtagelse til GP Herning???

Jeg er forvirret og finder nok aldrig ud af det. Kan kun undre mig og desværre tænke om der ligger andre ting til grund for udtagelserne, eller mangel på samme.

Og så er der desværre noget der dæmre i baghovedet, lidt som et dejavu...

I 2007 var den første Post Cup sjovt nok også udtagelsesløb til GP Herning. Denne gang i Odder, hvor jeg selv bliver 4.

Sikker på udtagelse, da jeg jo var bedste mand udenfor UCI holdene, blev jeg skuffet da jeg ikke blev udtaget, men kunne læse navne som ikke én gang tidligere i den sæson havde en bedre placering end mig....tilfældigt??...jeg ved det ikke men bliver ærgelig over denne lemfældige måde at udtage ryttere på, og samtidig have stor undflydelse på rytteres tiltro til systemet.

Jeg selv, og en masse andre, kæmper hver dag for at opnå succes og få nogle gode oplevelser som vi kan glæde os over. GP Herning er netop sådan en og derfor også dejligt der er håb selvom man ikke kører på et continentalhold.

Men når der så ikke altid findes retfærdighed, så bliver man skuffet og mister lysten til at kæmpe for noget der åbenbart ikke kan lade sig gøre alligevel.
Tankerne omkring allerede at være for gammel, når man ikke er U.23 rytter mere, sniger sig også ind, for det kunne synes nærliggende, at netop et sådsan løb som GP herning også bliver brugt som u-23 tur, hvilket jeg bestemt ikke håber er tilfældet, da det jo som nævnt, fjerner alle muligheder for os andre.

Nå lidt undring herfra...måske jeg en dag får svar?

Vh. Michael

  • Comments(1)http://blog.smithlarsen.dk/#post32

Blog truet af lukning??

Cykling - LandevejPosted by Michael Smith Larsen Thu, April 01, 2010 08:55:27

Hej der

Noget siger mig, at hvis jeg ikke snart skriver lidt på denne blog igen, så går den vist i glemmebogen. Og jeg skylder vist også dem som en gang imellem kigger forbi og komme med lidt nyt update.

Her har været travlt, men det er jo ingen undskyldning for ikke og få tanker osv. ned på skrift.
Den seneste tid har budt på masser af oplevelser.
Efter turen til Sainte-maxime ved Nice var jeg kun hjemme et par uger. Det var dog ikke godt for moralen, stod ligesom lidt i stampe, havde hverken lyst til det ene eller det andet, så og tage sig sammen til træning var en kamp i sig selv.
Men da turen gik til Brunello i Toscana, så vendte motivationen dog en del og på trods af mindre godt vejr, så gik træningen rigtig godt og følelsen var endda god på trods af min svingende træning. Måske det egentlig bare er nødvendigt og slappe lidt af en gang imellem og det er kroppen egen måde og sige fra på..??

Efter nogle rigtig gode træningsture i et vindblæst, regnfuldt og koldt italien, hvor hotellets opvartning i form af gode cappucinoer bestemt holdte gejsten oppe, så ventede der et par stressende dage inden en lang rejse begyndte.
Lars Brian Nielsen, Mads Bugge Andersen og jeg satte os i et fly til London, så til Barbados og til slut en lille smuttur til endestationen, Trinidad.
Her bød der først og fremmest på varme af den harcore art, 35 gr., noget anderledes end hvad vi var vant til, men nu rart.
Her skulle vi tilbringe en lille uge, hvor hoved event var 2 gadeløb og 2 dage med baneløb.
Gadeløb foregik i mørke, frem og tilbage af en lang hovedgade, lidt sjovt med gadebelysning og rigtig mange tilskuere.
Nu er rytterne fre Trinidad ikke nogle vi møder så ofte og det nok fordi de er ret så sprinterbetonede. Derfor startede vi også emd et gadeløb på kun 6 km. Dette kontrollerede vi nu alligevel fint og Mads Bugge fik revet sig løs og kunne tage sejren i ensom majestætsmiley

En halv time senere var det så et 30 km. gadeløb, hvor jeg gjorde kunsstykket efter og kørte alene de sidste 6-7 km.


En dag på den lokale attraktion, Marachas beach var næste dags store event, dejligt sted med kæmpe bølger!!

Efter en sådan dag sover man rigtig godt om natten.
Lørdag og søndag var det så baneløb. Og når jeg tænker bane udendørs, så tænker jeg Odensebanen, Århus eller noget lign men nej nej nej..??!!

GRÆS???!!!!
Yep, fanme græs. Det havde jeg og mine Zipp hjul ikke lige regnet med, men hva faen, vi er sgu så forvente herhjemme med nyslebet verdensklassebane, så nogle gange er det godt og se hvordan resten af verden klarer sig.
Det gik nu fint, efter første løb hvor jeg var ved at sk.... i bukserne når vi med 50 i timen røg gennem sving (som ikke var der) unden hældning, bumpende på underlag der mere af alt lignende en nedslidt fodboldbane efter 3 måneders tørke og 50 ynglingekampe, samtidig med ryttere fra Trinidad, Jamaica og Venezuela kørte deres VM.

Det viste sig at udholdenhed ikke betyder det samme derovre som herhjemme, så når farten blev holdt høj nok havde vi kun lidt has med 2 amerikanere, den ene Jackie Simes the 4., hvis nogle husker hans far, farfar osv..?? (Rico??)
4 sejre ud af 8 mulige samt andre gode placeringer, hvor Mads Bugge genopstod med de 3 sejre og jeg selv en enkelt, så var vi egentlig tilfredse og blev helt vant til banens beskaffenhed.
Specielt når man spørger dem fra Jamaica hvad de synes og om de har nogle baner der og de så svarer "jo det har vi, men ikke så gode som denne her"...puha.

Nå men nu er vi så hjemme igen og en uge derovre er også fint nok i længden, deres mentalitet ligger et stykke fra vores så det kan godt blive lidt anstrengende.

Hvad så nu? Den seneste tid har stået på fortsat træning samt en del arbejde, så stress stress stress blir forhåbentlig byttet ud med noget godt cykelløb her i weekenden.

UCI løb i Frankrig, skal blive godt at komme igang og så må vi håbe formen er fin nok til at få lidt ud af det.

Det var alt for nu og vist også rigeligt.

  • Comments(0)http://blog.smithlarsen.dk/#post31

Sainte-Maxime

Cykling - LandevejPosted by Michael Smith Larsen Tue, February 16, 2010 09:01:52

Hej

Overstået 6 dagesløb og nu træningslejr i kolde Frankrig.

Jeg blev jo spurgt mange gange inden 6 dagesløbet hvordan det nu ville gå, hvad skal I gøre osv.
Nu er det slut og jeg kan roligt evaluerer på det. Vi gjorde egentlig som vi sagde inden løbet, markerede os i de indlagte løb og tage den samlede stilling som det nu skred frem.
At vi så satte alt over styr allerede den første dag, det er så noget andet. Hvis jeg skal prøve at komme med en forklaring på vores svære start, hvor vi nok i momenter ønskede os alle andre steder hen end i Ballerup, så kan det jo nok først og fremmest tilskrives et super stærkt felt til årets løb. Men også vores forberedelser til løbet har været svære. Vi har ikke, modsat stort set alle vores konkurrenter, haft mulighed for at køre cykelløb på dette niveau umiddelbart inden løbet eller tage på træningslejre sydpå i januar måned pga. eksamen for os begge, hvor vi istedet har måtte slås med sne og minusgrader.
Efter de første 2 dage gik det allerede meget bedre, da vi følte os bedre i jagterne og havde overskud undervejs.
Vi var jo så allerede så langt tilbage, så en god samlet placering var jo umulig og derfor valgte vi at fokuserer mere på indlagte løb, hvor det jo også blev til blomster en del gange.

Så alt i alt, mener jeg at vi holdte hvad vi lovede, at der ikke gik folk fra BSA uden at have lagt mærke til Berling/Smithlarsen og den orange trøjesmiley

Nu har de seneste dage stået på lidt hviledage samt små rulleture og lørdag tog jeg så sydpå til Sainte-Maxime sammen med ungdoms og juniorrytterne fra DCR-Ballerup.

Vi har en god uge hernede, hvor der kan trænes lidt flere km. og intervaller end det er muligt herhjemme også på trods af, at vejret ikke hele tiden er det bedste hernede.

Hav det godt, håber alle kan holde varmensmiley

Mic

  • Comments(0)http://blog.smithlarsen.dk/#post30
Next »